skibhusavisen

Integrationsrådet
går til valg i marts

Annonce:

Vi vil ha dig på vandet!

Båd & Motor web-shoppen. De bedste og billigeste priser!

Integrationsrådet går til valg i marts
Christian Frederiksen åbner valget i Vollsmose.
Foto: Robert Wengler
Vollsmose: Den 23. marts 2010 er der valg til Odense Integrationsråd.

Integrationsrådet vejleder Odense Kommune i spørgsmål om integration og siden 1997 har der været demokratisk valg til rådet i Odense.

Rådet består af 16 medlemmer, og der skal vælges 13. De tre sidste bliver udpeget fra etniske foreninger i Odense Kommune.

Det nuværende Integrationsråd har arbejdet sammen med Odense Kommune på en lang række områder, lige fra tilblivelsen af kommunens integrationspolitik til deltagelse i forskellige styregrupper. Rådet er også initiativtager til den Ramadan- og Kulturfest, der har været holdt i Odense i 2007, 2008 og 2009.

I 2007 blev rådet belønnet med Integrationsministeriets fornemme pris for landets bedste Integrationsråd.

Valget kommer til at foregå fra klokken 12.00 til 20.00 tirsdag, den 23. marts på Odense Centralbibliotek og Vollsmose Bibliotek.

Rådmand Peter Rahbæk Juel åbner valget på Centralbiblioteket og Christian Frederiksen, næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget, åbner valget på Vollsmose Bibliotek.

Torsdag den 18. februar er der desuden informationsmøde på Odense Rådhus, hvor interesserede kan høre mere om rådets arbejde og blive skrevet op som kandidat.

Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Odense Kommune, er fyldt 18 år, og man selv eller ens forældre stammer fra et ikke-vestligt land.

De stemmeberettigede får tilsendt valgkort i uge 11.

Det er frivilligt om en kommune vil have et integrationsråd.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30