03. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Byggevarehus bygger ud til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Byggevarehus bygger ud
Rising: På Risingsvej i Odense har Bauhaus netop taget første spadestik til en omfattende udvidelse af byggevarehuset. Hele 12.000 kvadratmeter fyldt med værktøj, træ, vvs-artikler og meget mere skal stå færdig sidst på året. Trods krisen ser varehuschef Henrik Jensen positivt på fremtiden og glæder sig til at slå dørene op til et supermoderne varehus.
Bauhaus i Odense så dagens lys for 21 år siden og har for længst vist, at konceptet med alt under et tag til byggeri, have og bolig har sin berettigelse i byen. Byggevarehusets popularitet betyder, at kapacitetsproblemer er en del af hverdagen, og det er blandt andet grunden til, at Bauhaus nu udvider.
-Vi har længe manglet p-pladser til vores mange kunder, ligesom der hurtigt bliver trangt i varehusets 7.000 kvadratmeter, så vi ser frem til at få næsten dobbelt så meget plads. Samtidig skal den massive udvidelse bidrage til, at vi fastholder vores position som Fyns største byggevarehus. Jeg ser positivt på fremtiden og tror på, at investeringen kommer på det rigtige tidspunkt, forklarer Henrik Jensen, varehuschef i Bauhaus Odense.
Dobbelt så mange p-pladser
Første skridt til udvidelsen var købet af det gamle AMU-center, der lå over for Bauhaus. Bygningen er netop blevet revet ned for at gøre plads til at fordoble antallet af p-pladser og lave et lysreguleret vejanlæg, der gør det nemmere for kunderne at besøge såvel byggevarehuset som de øvrige butikker i området.-Næste skridt er at udvide den eksisterende butik fra 7.000 til 12.000 kvadratmeter. Desuden skal den gamle del gennemrenoveres, så vi ender med at have et helt nyt byggevarehus, hvor der bliver bedre plads til kunderne. Samtidig udvider vi det eksisterende varesortiment betragteligt, ligesom der kommer nye produkter til, siger Henrik Jensen.
Nye varer til sejlsport
En af nyhederne er, at Bauhaus kommer til at føre varer til sejlsport som for eksempel sikkerhedsudstyr og plejemidler til både. Varehuschefen forventer, at den nye varegruppe vil være med til at trække væsentligt flere kunder til byggevarehuset.Udvidelsen af Bauhaus kommer til at påvirke kundernes oplevelse, men byggevarehuset forsøger at begrænse generne mest muligt. Når det nye varehus står klar i efteråret 2010, fejrer Bauhaus åbningen med sjove aktiviteter og en række gode tilbud.