Løb Kerteminderundt
Løb Kerteminde
rundt
Man kan enten løbe 18 eller 27 kilometer i Kerteminde Rundt.
Foto: Colourbox
Distancerne er på enten 18 eller 27 kilometer. Der er en forløber med i hver gruppe, som kender ruten, og som løber det aftalte minuttal. Der vil være grupper fra fem minutter pr. kilometer til 6,5 minutter pr. kilometer. Der vil desuden være følgebil, hvor det er muligt at få lidt væske/te og lignende.
På 18 kilometer-ruten løber man først til Munkebo og lidt rundt langs Kertinge Nor mod Østergård over Lerhusene til Agedrup og videre hjem til Fjordager Hallen igen. Dette nye tiltag er kommet for at tilfredsstille dem, som vil prøve en lidt længere rute som fortræning til en halvmarathon. Så kom og vær med - det er en flot tur.
På 27 kilomter-ruten løber man først til Munkebo og rundt langs Kertinge Nor til Østergård og Ulriksholm og videre forbi Geel Kro og til Holev, hvorfra ruten går mod Åsum og tilbage til Fjordager Hallen.
Der tilmelding i Fjordager Hallen på dagen, og det koster 40 kroner at deltage. Udover adgang til løbet, får man også suppe med i prisen.
Der er mulighed for omklædning/værdiopbevaring/bad i Fjordager Hallen.
Ring eventuelt til Ivan Mortensen på telefon 6614 4724 eller mail til ivan-tekniker@galnet.dk, hvis du har spørgsmål.
