Log ind

- Det er stadig underligt at kysse

  • - Det er stadig underligt at kysse
    1 / 10
    Kemien og attituden er der hos fyrrene i T-Birds. Og når der er premiere fredag 20. april, vil også uldsokker og lilla bukser være udskiftet med det seje og rå look, der skruer tiden tilbage til 1950'ernes amerikanske highschool.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    2 / 10
    - Jeg har en badboy baggrund. Jeg var ham, de andre ikke måtte lege med, så jeg kan virkelig godt relaterer til Danny som ham den guffy hængerøv, siger Kenny Duerlund
  • - Det er stadig underligt at kysse
    3 / 10
    - Jeg har en badboy baggrund. Jeg var ham, de andre ikke måtte lege med, så jeg kan virkelig godt relaterer til Danny som ham den guffy hængerøv, siger Kenny Duerlund
  • - Det er stadig underligt at kysse
    4 / 10
    Ann Smidt Holm og Kenny Duerlund har hovedrollerne som Sandy og Danny, hvilket blandt andet betyder at de skal kysse og de er enige om at det stadig føles akavet at kysse med en fremmed foran et publikum. - Jeg har en kæreste, så naturligvis er der grænser for, hvor langt kemien mellem os skal have lov til at løbe. Vi gør det fordi rollerne kræver det, men det føles alligevel forkert, at jeg kysser en anden end min kæreste, siger Kenny Duerlund.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    5 / 10
    De 30 medvikende i Fjordagerscenens opsætning af Grease arbejder hårdt i øvelokalet på at få sang, musik og dans til at gå op i en højere endhed.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    6 / 10
    - Ligesom Sandy er jeg den søde pige, der også kan finde ud af at slås sig løs. Så egenlig skal jeg bare være mig selv,siger Ann Smidt Holm om sin rolle i Grease.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    7 / 10
    Lasse Winkler (i midten) er instruktør på Fjordagerscenens opsætning af Grease. - Indtil nu har vi øvet de enkelte scener i mindre grupper. I dag er første gang, vi prøver at binde forestillingen sammen og tage scenerne i den rigtige rækkefølge fra begyndelsen, siger han, der her hjælper Kenny Duerlund (nr. to fra højre) med at ”sætte krop” på Danny Zuko.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    8 / 10
    Ann Smidt Holm og Kenny Duerlund har hovedrollerne som Sandy og Danny, hvilket blandt andet betyder at de skal kysse, og de er enige om, at det stadig føles akavet at kysse med en fremmed foran et publikum. - Jeg har en kæreste, så naturligvis er der grænser for, hvor langt kemien mellem os skal have lov til at løbe. Vi gør det, fordi rollerne kræver det, men det føles alligevel forkert, at jeg kysser en anden end min kæreste, siger Kenny Duerlund.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    9 / 10
    Kemien og attituden er der hos fyrene i T-Birds. Og når der er premiere fredag 20. april, vil også uldsokker og lilla bukser være udskiftet med det seje og rå look, der skruer tiden tilbage til 1950’ernes amerikanske highschool.
  • - Det er stadig underligt at kysse
    10 / 10
    De 30 medvikende i Fjordagerscenens opsætning af Grease arbejder hårdt i øvelokalet på at få sang, musik og dans til at gå op i en højere endhed.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Grease er på plakaten hos Fjordagerscenen, og det har budt på glæder og udfordringer for hovedrolleindehaverne
Fjordagerscenen:

- We’ll always be together.

- Wha oooh yeah!

- We’ll always, be together.

- We’ll always be together...

- Tak. Vi tager den lige en gang til, siger instruktør Lasse Winkler, da den sidste tone fra ”We go together” - én af de mange klassikere fra forestillingen Grease - er klinget af.

Om de godt 30 sangere, skuespillere, musikere, scenefolk og andre medvirkende i Fjordagerscenens opsætning af Grease vil være sammen for altid, kan kun fremtiden give svar på, men i øjeblikket er de næsten sammen hele tiden, mens de synger, danser, sveder, griner, fester og arbejder hårdt på at være klar til premieren fredag 20. april klokken 19.

- Indtil nu har vi øvet de enkelte scener i mindre grupper. I dag er første gang, vi prøver at binde forestillingen sammen og tage scenerne i den rigtige rækkefølge fra begyndelsen, fortæller Lasse Winkler Skibhusavisen, der i lørdags kiggede inden for under prøven på den klassiske fortælling om livet på den amerikanske Rydell High School i 1950’erne med de seje unge mænd i T-Birds, de endnu sejere piger i Pink Ladies samt de mere eller mindre kiksede medstuderende og lærere.

Et akavet kys

Hovedrollerne som Danny Zuko og Sandy Olsson spilles af henholdsvis Kenny Duerlund og Ann Smidt Holm. Og for begge gælder det, at Grease er deres debut-forestilling i Fjordagerscenens regi.

Det er også første gang, de har en rolle, hvor de skal kysse en anden på scenen.

For som den ægte kærlighedshistorie Grease også er, så har Danny og Sandy selvfølgelig også en kyssescene i Fjordagerscenens udgave.

Kenny Duerlund og Ann Smidt Holm fortæller, at det stadig er lidt akavet at skulle kysse en, man ikke er forelsket i og kun har kendt i en måned.

- Jeg har en kæreste, så naturligvis er der grænser for, hvor langt kemien mellem os skal have lov til at løbe.

- Vi gør det, fordi rollerne kræver det, men det føles alligevel forkert, at jeg kysser en anden end min kæreste, siger Kenny Duerlund.

- Og selv om jeg ikke har en kæreste, og på den måde ikke har begrænsninger, så er det altså mærkeligt at stå der og kysse med publikum på, supplerer Ann Smidt Holm.

Badboy’en og revisoren

Selv om det er to roller Kenny Duerlund og Ann Smidt Holm udfylder på scenen, kan de begge drage paralleller mellem figurerne og deres egen hverdag og liv.

- Noget af det, jeg godt kan lide ved Grease, er, at det er to verdener - den pæne og den vilde - der mødes. På en måde minder den dobbelthed om mit eget liv, siger Ann Smidt Holm, der om dagen arbejder som revisor og i fritiden brænder for musikken.

- Derudover har jeg det ligesom Sandy: Jeg er den søde pige, der også kan finde ud af at slå sig løs. Så egentlig skal jeg bare være mig selv, tilføjer hun og griner.

Kenny Duerholm skal grave nogle år tilbage for at finde frem til sin Danny.

- Jeg har en bad-boy-baggrund og kan virkelig godt relatere til Danny som ham den goofy hængerøv.

- Jeg voksede op i provinsen - altså Seden Syd - og som 13-årig begyndte jeg at hænge ud på skolens område om eftermiddagen, køre på knallert i en alt for tidlig alder, ryge cigaretter og den slags... og jo, jeg var helt klart Danny dengang, altså ham lederen af gruppen, siger Kenny Duerlund.

- For noget tid siden mødte jeg en, jeg kendte fra dengang, jeg var lille dreng. Han fortalte mig, at grunden til, at vi på et tidspunkt holdt op med at se hinanden var, at hans forældre havde forbudt ham et se mig. Jeg var den, de andre ikke måtte lege med.

- Men altså... jeg ser sådan på det, at som 15-16-årig skal man have lov til at prøve grænser af og nogle gange gøre noget dumt.

- Men det var dengang. I dag er jeg helt ude af den slags, siger Kenny Duerlund, der har et håb om at kunne gøre musik og sang til sin levevej.

- I første omgang håber jeg, at blive optaget på musikkonservatoriet, siger han.

Ann Smidt Holm er ikke helt så sikker på, at hun vil gå efter en karriere i spotlyset.

- Jeg har altid sunget - både som solist og i bands - men jeg er for meget en tryghedsnarkoman til, at jeg tør satse alt, derfor har jeg ”sikret” mig med uddannelse og job. Men hvis muligheden opstår, vil jeg måske gøre forsøget, siger hun.

Frikvarteret er forbi og sammen med det øvrige ensemble, gør Kenny Druerlund og Ann Smidt Holm sig klar til at synge om Danny og Sandys romantiske Summer Nights for fyrene i T-Birds, pigerne i Pink Ladies og alle os andre.
  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere