Log ind

Forsikringsknas: Shelterdrømmene hænger i en tynd tråd

  • Forsikringsknas: Shelterdrømmene hænger i en tynd tråd
    1 / 2
    Naturparken i Agedrup trænger på mange måder til en overhaling. Dorthe Reinbergs vision om blandt andet en bålhytte og en shelter er to af de initiativer, der skal hjælpe oasen tilbage på ret køl. Foto: Kristian Isaksen
  • Forsikringsknas: Shelterdrømmene hænger i en tynd tråd
    2 / 2
    Dorthe Reinberg viser her, hvor en eventuel shelterhytte kunne have stået. Men som tingene ser ud nu, er det ikke sikkert planerne bliver til noget. Foto: Kristian Isaksen
Borgerne Bestemmer

Det er mere indviklet end som så at modtage puljepenge til sine idéer i Odense. I Agedrup står naturparken og mangler kapital til en ansvarsforsikring

Agedrup: Armene var strakt godt op over Dorthe Reinbergs hoved, da bydelspuljen tidligere i år meddelte, hvilke fem forstæder der ville modtage 200.000 kroner til de borgerstyrede budgetter kendt under navnet Borgerne Bestemmer.

For her var hendes lokalområde med i hatten og som primus motor på genrejsningen af naturparken, huede det naturligvis kvinden, der dagligt kæmper frivilligt for at gøre Agedrup til et endnu bedre sted at leve.

Det er ikke, fordi 1100 er mange penge, men når man arbejder frivilligt og bruger mange hundrede timer på et projekt, så er det også ærgerligt samtidigt selv at skulle punge ud. Kommunen vil gerne have frivillige, men så synes jeg, der skal være lidt bedre vilkår for os, der udfører arbejdet

Dorthe Reinberg

Om muligt forlængede sankthansaftens-resultatet armenes himmelflugt. Lokalbefolkningen stemte ved bålet om, hvilke idéer der skulle tilgodeses penge fra puljen.

Her modtog hendes shelterhytte 54.550 kroner og endnu et skridt imod en forbedret naturpark var en realtitet.

Senere hen har det vist sig at være mere besværligt end som så at virkeliggøre planerne. Og som det står i øjeblikket er shelterhyttens fremtid strandet i et forsikringsmæssigt ingenmandsland, hvor det er lettere at finde argumenter for at lade projektet smuldre end for at lade det leve.

Mangler penge

Det er ikke med Dorthe Reinbergs gode vilje, at shelterhyttens skæbne ligger i et limbo imellem liv og død.

- Alt er gået fint og vi har været klar til at bestille hytten, men løber så ind i noget forsikringsbøvl. Det kan godt være, at jeg har været for naiv, men jeg troede ikke ansvarsforsikringen, hørte under drift og vedligehold. Dermed kan vi ikke tage de penge fra den tildelte pulje. Det vil sige, at jeg skal sørge for at betale forsikringen hvert år på de omkring 1100 kroner, fortæller Dorthe Reinberg.

Kan du ikke spørge beboerforeningen, om de vil være med til at støtte?

- Jo. Og det håber jeg, den gerne vil. Men beboerforeningen er i stærk medlemsnedgang, så skal jeg se lidt ud i fremtiden, ved jeg ikke, om der er en forening om fem år. Og så står jeg selv med regningen. Det er ikke, fordi 1100 er mange penge, men når man arbejder frivilligt og bruger mange hundrede timer på et projekt, så er det også ærgerligt samtidigt selv at skulle punge ud. Kommunen vil gerne have frivillige, men så synes jeg, der skal være lidt bedre vilkår for os, der udfører arbejdet.

Hvad sker der, hvis I ikke køber forsikring - er det ikke bare på eget ansvar, om man falder ned og brækker sit ben?

- I langt de fleste tilfælde vil det være brugerens egen skyld. Men hvis ikke den er vedligeholdt ordentligt, og noget ikke sidder helt som det skal og nogen skvatter på den, og det så samtidigt kan påvises, at det er på grund af konstruktionen og ikke skødesløs adfærd, så står jeg med forsikringsansvaret. Og det har jeg ikke lyst til. 

Hvad er løsningen for, at I kan komme i gang med hytten?

- 10 års forsikring betalt - muligvis med hjælp fra kommunen. Man kunne argumentere for, at det er kommunen areal, hytten skal stå på. De har pligt til at vedligeholde de grønne arealer herude, men har aldrig været forbi med så meget som en græsslåmaskine. Så de kunne jo starte med at hjælpe her. Alternativt smider vi håndklædet i ringen og leverer pengene tilbage til Odense Kommune.

Center for Civilsamfund, som Borgerne Bestemmer hører under, havde ikke et umiddelbart svar på, hvad løsningen kan være i den konkrete sag, men skal inden for de næste par uger mødes med sheltergruppen for at skubbe projektet i den rigtige retning.

Avisen følger op, når der sker mere.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere