Log ind

Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads

  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    1 / 11
    Anders Michelsen forklarer to nysgerrige gæster om pizzaovnen. Jørn Jessen griner, fordi vennen ikke har helt styr på forskellen imellem grus og sand. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    2 / 11
    Stige Ø er altid et af de større samlingspunkter, når Fjordens Dag bliver afviklet. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    3 / 11
    Anders Michelsen (tv) og Jørn Jessen. De to har sammen visioner om at gøre Halmhuset og Østre Plads til et lille, men omfattende bæredygtighedsexperimentarium. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    4 / 11
    Der er gået Jørgen Clevin i mændene, der har skriblet alle idéerne ned i tegnet form. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    5 / 11
    Anders Michelsen har selv bygget raketovnene - som han også selv efterfølgende pillede ned. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    6 / 11
    Op til 1000 grader kan temperaturen blive i den umiddelbart simple ovn. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    7 / 11
    Masser af andre aktiviteter var til stede på Stige Ø. Blandt andet kunne man få sig en hestevognstur med disse ædle gangere som motorer. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    8 / 11
    Anders Michelsen, Stige Ø. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    9 / 11
    Anders Michelsen og Jørn Jessen. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    10 / 11
    Masser af biler ved indgangen til aktivitetsområdet på Stige Ø. Foto: Kristian Isaksen
  • Grønne tanker spirer: Bæredygtighedsvisionerne vokser på Østre Plads
    11 / 11

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bæredygtighed

Fjordens Dag var endnu engang et virvar af aktiviteter fra Stige Ø til Seden. Halmhusets grønne hjerner var med og kunne berette om storstilede planer for et kraftcenter af bæredygtighed omkring Østre Plads

Stige Ø: Det syder og bobler i en gryde på Stige Ø. Det samme gør det i hjernerne på Anders Michelsen og Jørn Jessen.

Men hvor det er ganske almindeligt træbrænde, der hæver temperaturen i grydens røde substans til kogepunktet, er det ganske andet brændstof, som får hovederne på de to herrer til at simre.

Grøn energi, genbrug og bæredygtighed er navnene på de blus, der fyrer op under mændenes efterstræbsomhed på Stige Ø's græsbeklædte skraldebjerge denne søndag.

Halmhuset

Halmhuset er skabt for at sætte spot på bæredygtig udvikling og ungdomsskoleelvernes innovative idéer.Løsninger på fremtidige klima- og miljøudfordringer globalt og lokalt skal fødes her i et læringsmiljø, der i sig selv er et evighedsprojekt.

Det blev placeret på I. Vilhelm Werners Plads i 2015 og rykkede for snart et år siden til Østre Plads.

Det har hele tiden været planen, at huset skulle optimeres og udbygges i bæredygtighedens ånd.

En raketovn bliver så varm - 1000 grader - at forbrændingen er helt ren. Der kommer ingen røg.

Gryderetten står og samler smag på en raketovn. Den har ungdomsskolen, som Anders Michelsen og Jørn Jessen er udsendt for, selv lavet. Af brugte mursten.

Men det fyrværkeriassocierende komfur, er blot en illustration - et værktøj - til forståelsen af, hvor de grønne hjerner gerne vil føre sine beskuere hen.

- Vi har mange store tanker og raketovnene er egentlig kun for at vise genbrugsidéen. Ungdomsskolen er i færd med at bygge et bæredygtighedsexperimentarium, som vi med vores tilstedeværelse her i dag gerne vil se, om vi kan engagere flere I at være med til, fortæller Jørn Jessen, der i lyst og nød - og i kraft af sin ingeniørtitel - hjælper ungdomsskolen med sit grønne projekt.

Det er vi i fuld sving med at gøre til et kraftcenter for bæredygtighed. Vi har fået tilladelserne til at bygge ekstra på bag Halmhuset, hvor der skal være værksted. Og ellers har vi på tegnebrættet disse to containere, som skal være bygget op af genbrugte materialer og være et laboratorie for at tænke i genbrug

Anders Michelsen

Skrald er brugbart

Når Anders Michelsen ikke står på toppen af Stige Ø og fortæller nysgerrige gæster om de tekniske detaljer ved en kuppelformet pizzaovn, er han fastansat i Halmhuset på Østre Plads.

- Det er vi i fuld sving med at gøre til et kraftcenter for bæredygtighed. Vi har fået tilladelserne til at bygge ekstra på bag Halmhuset, hvor der skal være værksted. Og ellers har vi på tegnebrættet disse to containere, som skal være bygget op af genbrugte materialer og være et laboratorie for at tænke i genbrug - for eksempel at kunne komme ind med en plastikflaske og skralde en tynd snor af den, for så at putte den i 3D-printeren og pludselig få den til at være noget andet. Vi vil gerne fortælle, at skrald kan mere end bare at være affald. De to containere skal tilsammen være vores genbrugsfabrik, fortæller han.

De to bæredygtighedsentusiaster ved om nogen, hvordan man får det maksimale ud af alle tænkelige genstande.

- Vi hiver guld ud af computere - altså bogstaveligt talt. Der er omkring et halvt gram guld i sådan en intelprocesser. Og med de mange klublukninger har vi kørt rundt og samlet ting ind, der ellers bare skulle på lossepladsen. Nogen har da kigget underligt på os, når vi tog deres skrald, men for os kan det meste gøres brugbart, siger Jørn Jessen.

Søger kapital

Det er dog ikke gratis at skabe et experimentarium fra bunden. 6,5 millioner kroner har de to regnet ud, at det storstilede projekt i alt vil koste - og selvom det for en lægmand lyder af mange penge, mener de to genbrugseksperter, at prisen er overkommelig.

- Vi har et advisory board bestående af blandt andet politikere, teknisk skole, erhvervsakademiet og HJ Hansen (skrotfirmaet) Gode aktører, der alle gerne vil være med til at tænke mere grønt. Jeg har skrevet to og en halv a4-side ned med fonde, vi kan søge og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke finder projektet lovende. Og så er det jo de unge, der skal være med til at bygge det. Vi vil gerne brande de kloge hænder. Det her med, at man ikke er dum bare fordi, man er håndværker, siger Anders Michelsen, der selv har en fortid som blikkenslager.

Du kan følge Halmhuset og den videre færd i bæredygtighedskampen på Facebook via siden Huset på Østre Plads.

Det skal i øvrigt nævnes, at da Fjordens Dag var overstået, pillede ungdomsskolefolket ovnene ned igen efter kun 24 timers eksistens for selvfølgelig at køre murstenene tilbage til Halmhuset, hvor de nu er klar til at gøre sig gældende i et nyt projekt.

Hvilket vides endnu ikke.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere