Succes

Hvad der begyndte som en snebold, har udviklet sig til en lavine. Simon Bukdahl Brask har gjort kometkarriere indenfor plankebordsbranchen med en efterspørgsel, der synes næsten uendelig

Skibhus/Hjallese: Man skal gribe chancen, når den står og logrer lige foran snotten på dig. Så simpelt kan Simon Bukdahl Brask sige det.

Hvis han havde afslået dengang i sommeren 2015, da en bekendt spurgte, om han havde mod på at overtage et lejemål på Annasholmsgade, så kunne han meget vel den dag i dag have siddet med headset om ørerne, kigget på lange navnelister på sin skærm og fyret de samme salgsfraser af - fra morgen til aften - i sine bestræbelser på at sælge mobilabonnementer.

Min idé er sgu hverken den bedste eller simpleste. Så se at komme ud af busken, hvis du har den gode idé. Vælter det sammen, er de 50.000 hurtigt sparet ind igen. Hellere prøve og fejle, end at sidde senere hen og fortryde, man ikke forsøgte. Grib chancen, man

Simon Bukdahl Brask

Det er der i øvrigt intet i vejen med, minder han om. Hans virkelighed havde bare ikke været helt så tæt på et regulært drømmescenarie, som det hans nu over to år gamle beslutning udviklede sig til at blive.

- Det var jo fedt. Jeg havde arbejdet som smed i Aarslev og havde både job og bolig ventende på mig i København. Jeg glædede mig til at bo i hovedstaden og opleve det liv. Men ud af stort set ingenting dumpede en mulighed ned fra himlen. Jeg skulle på ferie kun et par dage efter, så jeg skulle beslutte mig med det samme. Med det ene ben i København var det ikke let, men skide være med det tænkte jeg. Vi prøver. Så fik jeg travlt med at rende fra lejlighed og job i København, siger han, imens hovedet vugger fra side til side.

- Det var sgu lidt sindssygt. Men jeg kunne se det store billede og her var en mulighed, jeg ikke kunne glippe, siger indehaveren af det voksende plankebordsimperium Hipstory.

Plankeborde

Simon Bukdahl Brask har tidligere været i medievælten med butikken på Annasholmsgade. Men i de to år, som har fået lov at bearbejde sig henover kalenderen er der sket meget. I et næsten overnaturligt tempo.

- Jeg åbnede butikken i Lyngby i maj sidste år og i Vejle i begyndelsen af september. Jeg havde en idé om, at forretningen skulle udvikle sig, men havde på ingen måde drømt om, at det skulle gå så hurtigt, som det har gjort, fortæller han, men måtte undervejs også sande, at et liv som businessman kræver, at man træffer beslutninger, som ellers strider imod det oprindelige koncept.

- Vi skulle sælge retromøbler og alt muligt tingeltangel. Det gør vi endnu. Men jeg kunne hurtigt fornemme, at der skulle sadles lidt om, hvis forretningen skulle udnyttes fuldt ud. Min svoger havde bygget et plankebord til mig, som stod i butikken. Jeg tog billeder og smed på facebooksiden og det var helt klart bordet, som tiltrak mest opmærksomhed. Der kunne det godt være, vi skulle lægge lidt mere fokus.

De dyre sjællændere

Allerede før åbningen i Vejle 2. september havde forretningsnæsen snuset sig frem til en guldåre på Fyn og Sjælland. Men om lugteorganet var på rette spor i Jylland, erklærede Simon Bukdahl Brask sig alligevel loren ved.

- I Lyngby skød vi af sted med raketfart fra start. Jeg fik mange henvendelser fra det sjællandske, men leverede ikke ud på grund af broomkostningerne. Så jeg måtte åbne en butik derovre. Det viste sig at være en pænt god idé. Vi havde også et godt salg fra Jylland, men man ved jo aldrig, hvordan man bliver modtaget.

Næsen blev opgraderet. Guldåren udvidede sig.

- Der stod 200 mennesker i kø. Vi solgte borde og stole. 300 styks af sidstnævnte. Det var sgu over al forventning, fortæller Simon Brask Jensen, som morer sig over den krystalklare forskel på fynboernes og jydernes købsvaner kontra sjællændernes.

- Herovre sælger vi klart flest af dem til 1500, men i Lyngby, der betaler de gladeligt 4000 for den dyreste. For det skal de selvfølgelig have, griner han.

Grib chancen

Vi står i lageret og fabrikken på Energivej. Det er spækket med tungt, mørkt træ, som kun venter på, at fredagen ankommer. Her drænes lokalet næsten ned til mindste savsmuldskrumme og mandag begynder produktionen forfra.

Selvom der er fart på, er tempoet ikke højt nok til efterspørgslen.

- Vi er altid bagud - hvilket selvfølgelig er et luksusproblem og grunden til, at jeg har kunnet udvide og hyre fast arbejdskraft. Jeg vil vove at påstå, at Hipstory nok er det firma i Danmark, der sælger flest plankeborde, siger ejeren, der er sikker på, hvad opskriften på succes har været.

- Priserne bliver holdt så langt nede som muligt. Til gengæld sælger vi virkelig mange, og så kan det køre rundt.

Iværksætterdrømmen har han haft længe. Og han er fejlet med andre projekter, men fortyder intet.

- Som selvstændig er drømmen jo at blive en succes og kunne leve af sin idé. Det er gået galt tidligere. Men altså - jeg brugte 50.000 kroner i startkapital på det her - penge de fleste normaltindtjenende mennesker kan spare sammen på rimelig kort tid. Hvis ikke kæmper de ikke hårdt nok.

- Min idé er sgu hverken den bedste eller simpleste. Så se at komme ud af busken, hvis du har den gode idé. Vælter det sammen, er de 50.000 hurtigt sparet ind igen. Hellere prøve og fejle, end at sidde senere hen og fortryde, man ikke forsøgte. Grib chancen, man.

  • Af: