Log ind

Skulderklap til Seniorhøjskolens Gerda

  • Skulderklap til Seniorhøjskolens Gerda
    Gerda Haahr var meget glad for sin pris - og hun holdt en flot takketale.
  • Skulderklap til Seniorhøjskolens Gerda
    Gerda Haahr var meget glad for sin pris - og hun holdt en flot takketale.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
vollsmose/Dalum: 5.000 kroner til foreningen og 1.000 kroner til Gerda Haahr selv.

Det var det fornøjelige udbytte, da Gerda Haahr i sidste uge var taget til Middelfart Sparekasses filial i Odense for at modtage hyldest og belønning for sin frivillige indsats i Seniorhøjskolen NØ, hvor hun gør et stort stykke arbejde ved de månedlige møder.

Sparekassen har i løbet af efteråret oprettet ”Odensepuljen”, hvor man har efterlyst indstillinger fra personer i foreningslivet, som mener at kende nogen, der har fortjent en anerkendelse for deres indsats.

80 indstillinger blev det til, og blandt dem blev 10 præmieret.

Gerda Haahr var én af dem.

Hun kunne derfor hente rosende ord og skulderklap til sig selv, og ikke mindst 5.000 kroner til sin forening.

Seniorhøjskolen NØ holder til i Vollsmose Kulturhus, og i indstillingen til ”Odensepuljen” hed det om Gerda Haahr, at hun før hvert møde er klar en time inden mødet og sørger for både kaffe og smurt brød. Og at hun undervejs i møderne drøner rundt for at servicere alle andre.

Da tidligere folketingspolitiker Vivi Kier havde overrakt check og anerkendelse, bad Gerda Haahr selv om ordet.

- Jeg er meget glad, selv om jeg synes, det er en beskeden indsats, jeg leverer. Jeg flyttede hertil fra Aarhus for to år siden, og for mig har Seniorhøjskolen også betydet et socialt netværk, som jeg sætter meget pris på. Det er en forening med røde tal på bundlinjen, så pengene her falder på et tørt sted. Mange tak, sagde hun.
  • Erhvervsavisen Fyn

    Af:

    Redaktør på Ugeavisen Odense, Lokalavisen Nordvest, Dalum-Hjallese Avis, Skibhusavisen. Redaktør på Erhvervsavisen Fyn. Tidligere: Lokalredaktør for Fyens Stiftstidende i Middelfart, reporter på Fyens Stiftstidendes sportsredaktion.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere